For at kunne bruges som ridehest, skal miniaturehesten være mindst 4 år gammel. På grund af dens størrelse kan den kun rides af meget små børn.
Som kørehest er miniaturehesten særdeles velegnet. Nogle vælger at køre væddeløb på en af landets ponytravbaner, andre vælger at køre “pæn” kørsel med fine vogne og evt. med flere heste spændt for. For begge typer kørsel gælder det at hesten skal være godt kørt, rolig og trafiksikker. En miniaturehest er stærk og udholdende og kan sagtens trække en vogn med en voksen og et barn. For ikke at skade og belaste hesten forkert, anbefales det at rådføre sig med erfarne kørere før man går igang.
En miniaturehest skal være en lille “stor” hest. Den skal være ædel af type, elegant og atletisk. Den ønskes forholdsvis højtstillet og med passende muskulatur. Der ønskes en kort pels. Kun heste uden arvelige defekter kan registreres.
Miniaturehesten opdeles i 3 kategorier efter størrelse:
- Mini Miniaturehest (stangmål optil 81 cm)
- Standard Miniaturehest (stangmål mellem 81,1 og 86,5 cm)
- Oversize Miniaturehest (stangmål mellem 86,6 og 90 cm)
Hopperne (kåres i A eller B):
- Helheds karakteren i klasse A skal være 8, 9 eller 10
- Helheds karakteren i klasse B skal være 6 eller 7
- Er helheds karakteren lavere end 6, opnår hoppen ikke kåring.
Hingste (her skelnes ikke imellem A og B):
- Kåres hvis de har minimum 7 i helheds karakter
Kun godkendte og kårede Miniatureheste kan få stamtavle
og dermed få mulighed for at blive godkendt til avl.
Kilde: Dansk Miniature Heste Forening
www.dmhf.dk
|
for cirka et år siden
Oversize Miniaturehest skal hæves op til 95 cm.istg.
|