Der er 2 annoncer og 8444 registrerede brugere

Quarter, American

Der er 2 annoncer på denne race.
 Klik for at se annoncerne 

Quarter, American
Den optimale Quarter Horse er en meget smuk og harmonisk hest, med en for denne race meget typefuld, veludviklet og let genkendelig muskulatur.

Hesten har et lille fint, nærmest trekantet hoved med små ører, store smukke øjne, store veludviklede kæber og en lille fin mule. Dette er dog kun det idealbillede, som danner grundlaget for den moderne avl.

Typisk for denne nye avlsretning fra 80erne er det trekantede hoved og de små ører.
Disse kendetegn findes dog ikke i så høj grad hos de såkaldte foundation-heste, dvs. heste, som i stor omfang er avlet på basis af gamle avlslinier, der står for en meget alsidig, stærk og rolig type Quarter Horse.

Overgangen fra hoved til hals skal være åben, således at der er frihed for en stor flexibilitet og dermed gode muligheder for korrekt holdning i enhver form for arbejde, som man måtte forlange af hesten.

Halsen skal være af tilpas længde og velansat på skulderen, som skal være på ca. 45 grader.Dette giver hesten frihed til at bevæge sig med en hastighed, som har gjort denne hest til verdens hurtigste hest på en kvart mil ( QUARTER of a mile = QUARTER-HORSE ).

Hesten har en god bringe, en stor brystkasse, en forholdsvis kort ryg og et meget hældende kryds, som gør det muligt at “sætte” sig godt, når den skal stoppe og dreje i sit arbejde med kvæget.

Hestens bagkrop er forsynet med en usædvanlig stærk og veludviklet muskulatur, som gør det muligt at sprinte med en stor hastighed og med et afsæt som nok ikke findes ved andre hesteracer. Kun på distancer over 1200 meter er fuldblodshesten QUARTER HORSES overlegen.

Benene på QUARTER HORSES er også noget for sig selv. Udover at der her findes muskler, som andre hesteracer næsten ikke har, er piberne korte og stærke. Alle led er kraftige og veludviklede, hovene er runde og stærke.

Quarter Horses findes kun ensfarvet, og der er kun tilladt aftegninger i begrænset omfang, men QH har mange farvefacetter.

Quarter Horses er en optimal hest til såvel fritidsridning som også stævner, og der afholdes omkring 2500 anerkendte Quarter Horses-shows på verdensbasis årligt – I Danmark holdes der i øjeblikket 2 – 3 Shows hvert år.

På disse shows, som kun kan bedømmes af særligt uddannede og anerkendte dommere, kan heste og ryttere optjene point, som så igen kan blive anerkendt af AQHA , og man er dermed med i et verdensomspændende pointsystem. Disse point fører til forskellige æresbeviser, trofæer og lign., som også forøger værdien af især hestene.

En ikke ubetydelig del af QUARTER-HORSE-rytterne (i følge AQHA mere end 60%) deltager dog aldrig eller næsten aldrig i stævner. AQHA tilbyder derfor også programmer for den almindelige fritidsrytter som det kendte “Horseback Riding Program”. Her registrerer man hver time, som man rider på sin QUARTER HORSE. Efter et bestemt antal timer kan man derefter f.eks. få et specielet bæltespænde fra AQHA.
Ved siden af alle officielle stævner og programmer er Quarter Horses på grund af deres udprægede alsidighed og pålidelighed de optimale heste til mange forskellige slags ridning.

Kilde: Danish quarter Horse Association www.dkqha.dk


Brugernes kommentarer

Ny kommentar
2 annoncer
Sælges: Quarter, American
07.05
Chestnut quarter hoppe 4 år, meget køn, feminin udstråling. Eget opdræt. 3,5 måneders proffesionel træning i Tyskland v. Iris Uhlenbrock. Talentfuld western riding, pleasure...
Pris
DKK
Hvor
skjern
Tlf
xxxxxxxx
@
xxxxxxxx
Åben annoncen
Sælges: Quarter, American
07.05
Allround emne ridning og avl. Har startet mange stævner. Nem og ukomplicertet at have med i byen. Nem at læsse og køre med. Meget lærenem rolig og omgængelig. -Stor personlighe...
Pris
DKK
Hvor
skjern
Tlf
xxxxxxxx
@
xxxxxxxx
Åben annoncen