Der er 4 annoncer på denne race.
Klik for at se annoncerne
Dansk varmblod er et avlsforbund hvor man forsøger at avle rideheste af høj kvalitet.
Der avles en fantastisk smidig og ædel ridehest. Racen kan være med på højeste plan i både dressur og spring.
Stangmålet på racen er 165-170. Hesten vil meget gerne samarbejde og lærer nemt. Dansk Varmblod er nem at være sammen med, og du vil opleve at den har fin fornemmelse af situationer og hvor du er omkring hesten.
Store klare øjne giver hesten et smukt ydre, og den er veltilpasset med en stærk lige krop. Korte og flade piber.
Der lægges vægt på god holdbarhed, og at avlsdyrene har et tydeligt kønspræg, høj reproduktionsevne samt er fri for arvelige defekter.
Dressurhesten: En hest med stor indundergriben og bæring samt en god knæ- og haseaktion. Skridten er smidig, rummelig og taktfast. Traven er elastisk, taktfast og med god bæring. Galoppen er rummelig og taktfast med god bæring og balance. Endvidere lægges der stor vægt på god ridelighed, gålyst og mod.
Springhesten: En kraftfuld og smidig springning med stor kapacitet og god teknik. Der lægges vægt på en smidig og rummelig galop med god balance. Endvidere lægges der vægt på naturlig forsigtighed, stort mod, overblik og god ridelighed.



