Der er 2 annoncer på denne race.
Klik for at se annoncerne
- Miljø: Bjerge
- Oprindelse: 18.-19. århundrede
- Blod: Kold
- Farver: Rødgul, palomino Lys/hvid hale og man
- Brug: Pakhest, ridehest, let trækhest
- Højde: Ca. mellem 140-150 cm.
- Indflydelse: Skovhest, noriker og araber
- Udseende: Store øjne, brede næsebor, små bevægelige ører, stærk lænd, velformet og veludviklet hals, relativ lang krop- men dyb, førsteklasses lemmer og hove.
Haflingeren stammer fra sydTyrol og udmærker sig ved sin strålende rødgule eller palomino farvede glød, sammen med den lyse/hvide man og hale. Haflingere brændemærkes med et “H” omgivet af Østrigs nationalblomst, edelweiss.
Avl:
Hesten er teknisk set en koldblod. Dens oprindelse er tilbage i 1874, da en lille hingst ved navn 249 Folie blev født. Faderen var en arabisk hingst, El Bedavi XXII og en ukendt bjerghoppe. Avlsgrundlaget var den nu uddøde svære alpehest. Hocul, konik og den beslægtede bosniske pony er alle i familie med haflingeren
Karakteristiske træk:
Opdrættet på højtliggende alpegræsgange, arbejder haflingeren nemt på stejle alpesider. Den rides, bruges til skovarbejde, trækker slæder eller vogne, men bruges også til spring, dressur, distance, western. Racen er stærk og hårdfør og opnår en meget høj alder. Haflingerne sættes ikke i arbejde, før de er 4 år, men kan til gengæld vedblive med at være aktive og raske, til de når 40-års alderen.
|
for mere end et år siden
Manen skal være så hvid som muligt ( ikke gullig ),
men må gerne have lidt rødligt skær.
DET ER EN LILLE HEST IKKE EN PONY !
Højden stemmer heller ikke mere, da der er nogle der er op til 155 og så ikke så lave mere.
De bruges i dag til stort set alle hesterelaterede opgaver / sportsting.
Se flere opdaterede oplysninger på DANSK TYROLER HAFLINGER
( DTH ).
|

