Hej Helena :)
jeg har en vallak på 5 år, og han har været forsømt inden jeg fik ham. ejer havde ikke tid til ham så han har fået lov at gå på en mark det meste af sit liv uden at blive trænet, striglet og haft med mennesker at gøre ud over madtid. jeg har nu haft ham i 1½ år, men han har stadig tendens til at skulle være så tæt på en som overhovedet mulig. han kan egentlig bedste beskrives som en hundehvalp. hvis han kunne satte han sig på skødet af mig.
Men det er ved at være lidt trættende at have en hest på 500kg i nakken. han kan også tit få trådt på mig fordi han er så tæt på mig. han vader ikke en ned som sådan. han skal bare stå så tæt op af en som overhovedet muligt. det er som om han ikke har den der naturlige respekt og afstand. jeg tænker at det har noget at gøre med at han har manglet omsorg og kærlighed det meste af hans liv?
jeg er bange for at han gør det fordi han mangler et eller andet, jeg kan ikke se hvad der skulle være. jeg vil bare være sikre på at han har det så godt som overhovedet muligt.
har du nogle ideer/råd til hvad jeg kan gøre? og hvorfor han gør det?
håber at høre fra dig.
mvh Kathrine.
Hej Kathrine
Det lyder til at du er god til at tolke din hest og har en forståelse for hans baggrund.
Hvis du laver grundøvelser i Horsemannship ca 3 gange ugl. ca ½ time, er grundlaget for samarbejde skabt.
En af øvelserne er at lære hesten, at holde afstand til dig.
I hesteflokken finder de ledende heste i flokken sig ikke i at nogle går får tæt på.
Din hest mangler tilsyneladende kontakt og nærhed, og føler ikke at han kan få nok. Derfor skal du være den gode leder ved at vise ham når det er nok og kun tillade ham at komme på ca 1 m`s afstand, når i arbejder. Tydelighed er vigtigt her. Øvelsen med at drive og pludseligt stoppe, bevirker at han vbliver"vågen" overfor dit kropssprog.
Ligeledes masser af bakøvelser fra jorden.
Brug evt. rebgrime(fåes bla. hos Ute Lehmann) og reb til at holde afstanden.
Hver konsekvent. inden han kommer for tæt laver du pludselig bevægelse, som får ham til at stoppe, hvorefter du giver ham besked om at gå frem. Ros ham.
Når i har arbejdet lader du ham komme hen til dig og få kontakt. Men det skal være dig der bestemmer.
God arbejdslyst.
I løbet af 2-3 gange skulle han allerede gerne begynde at forstå, at holde den rette afstand.
Mvh Helena