Der er 20 annoncer og 8632 registrerede brugere

hvordan holder jeg rigtigt

Help_64

hejsa, jeg har to problemer,
1: jeg har haft nogen forskellige ride undervisere og de har alle sagt forskellige måder at holde hænderne på, så nu vil jeg gerne spørge en der virkelig ved noget om det, hvordan skal jeg jeg holde mine hænder?!

2: hvordan skal jeg samle tøjlerne op på den rigtige måde, jeg kommer til at læne mig for langt frem og derfor stoppe hesten, mine tøjler er meget stive syntes jeg, kan der gøres noget ved det? (hvordan samler jeg tøjlerne op?, hvordan kan man gøre sine tøjler "blødere"?)


Warning_64

Hej du
Tak for spørgsmålet. Om jeg virkelig ved noget om det... Det er jo et stort spørgsmål, men det jeg har lært, og som jeg gør konsekvent virker på alle heste, så jeg vil forsøge at beskrive det her. MEN husk at hænder står aldrig alene. De hører sammen med kroppen, og skal tænkes som et hele, når du rider. Det kræver bevidsthed fra dig, at du både har styr på hænder, fødder, lår, og... måske endda en mobiltelefon også...

Jeg vil foreslå at du først tænker, at uanset hvad, så må du ikke slippe sædebenene fra sadlen. Så falder du nemlig ikke forover, og tøjlelængden tilpasses din opstilling OG hestens samlingsgrad.
Du må så have stor føling i hænderne. Du skal lære at mærke om hesten suger, hænger eller slet ikke har 'kontakt' med biddet. Sug er selvfølgelig optimalt, og det kræver en meget stabil hånd, så hesten ikke hele tiden skal gå og være bange for at blive taget hårdere i eller blive forvirret over at den ikke har kontakt til din hånd. Du skal altså være den stabile del, som hesten får tillid til og indretter sig efter.

Sug kan bedst beskrives som en kontakt med hestens mund, hvor den selv holder hovedet, men tåler og accepterer at du tager i tøjlen - hvis du skal have mål på, så skal den acceptere alt fra to gram til 20 kg. Det sidste er ikke ønskelig, men den skal stadig have tillid til din hånd. Og har den det, så er det muligt at tage fat i hestens mund - uden at den protestere med 20 kg. OG det er muligt at den mærker 2 g og lytter til det og retter sig efter det.

Jeg rider klassisk ridning, og det betyder, at jeg fjedrer. Hesten har et nakkesving, som den er nød til at have for at svinge i ryg, hale og 'tæer'. Når du låser dine hænder på et sted (f.eks. lige over forsvidslen på hesten), så låser du også nakken naturlig sving. Jeg svinger omkring mit albueled op og ned, så jeg tillader hesten at svinge i nakken også. Og når jeg vil lave en parad, så stopper jeg ganske enkelt underarmens fjedren.
Langt de fleste heste finder meget hurtigt ud af at jeg støtter dens naturlige bevægelser, og reagerer ofte hurtigt og præcist - når jeg gør det SAMMEN med opstillingen, dvs. bruger kroppen til at understøtte paraden.
Hænder, der vender med håndryggen opad, kan nemt vende biddet i munden på hesten, så leddene går op i ganen, derfor vender jeg tommelfingre udad. Det kan være at overdrive for nogle, men det virker også godt på hestene, så de får biddet op i mundvigen, hvor det ikke gør nær så ondt, som nede på laderne/op i ganen.

Selve tøjlen: klip alle stoppere af. De er ofte skæve, eller bliver det med tiden. Flettede tøjler er de rareste - dyre, men langt rarest. Læg dem i olie, hvis de er stive.

Samle op: Tag med højre tommel og pegefinger (det er ikke en joke) og saml venstre tøjle 5 cm op, så venstre tommel og pegefinger og saml højre tøjle op 5 cm - og så fremdeles.
På den måde får du dels lige lange tøjler, og du finder den rette længde. Lås nu dine hænder, så hesten ikke kan trække tøjlen ud af dem. Lås - men ikke gøre hård. Blødheden sidder i håndled og albue. Du kan til enhver tid strække begge led, og gøre tøjlen 'længere' og du kan bøje dem, og gøre tøjlen 'kortere'. Derved opnår du en elastik-effekt med din arme, og hesten vil opfatte din tøjlehjælp som stabil og dog meget fleksibel.
Ved det lyder modsigende, men når man først har forstået det, så er det SÅ nemt og igen: hesten tager imod det med stor glæde og ro.

Håber det var svar nok. Ellers må du spørge igen.
Kærligst Suna

 Tilbage til brevkassen