Hej brevkasse
Jeg har en hingst på 7 år som er en rigtig god ridehest. Han kan det meste, men der er dog et mindre problem.
Han trækker til venstre - han kan bare ikke ride ligeud?
Det er jo ikke det store problem, for jeg retter ham bare op. Men har i nogle ide hvorfor han gør det - og kan man gøre noget ved det?
VH Sonny
Hej Sonny
Har du fået ham tjekket af dyrlæge, kiropraktor eller anden kompetence på anatomisk og fysioligsk område? Har du fået en person til at se om du sidder helt lige, har lige lange tøjler og har benene samme sted på hestens sider? Har du tjekket om din sadel er lige i puderne?
Hvis du VED 100 % at der ikke er noget galt med hesten, så er der kun sadlen og dig tilbage.
Spørgsmålet er, om du faktisk retter op med tøjler på en vægt-forskydning på dine sædeben, som du ikke er bevidst om. Jeg kunne godt tænke mig at se et billede af dig på hesten bagfra.
Heste går ikke skævt uden grund. Hvis din hest er skæv på nogen måde, så vil han før eller siden begynde at protestere, for det gør ondt. Og hvis du sidder skævt, så vil han nok også begynde at protestere på et tidspunkt, for det kommer også til at gøre ondt. Lige så med sadel, så jeg vil anbefale dig, at se på nogen af ovenstående ting nu, før han får ondt.
Du er velkommen til at skrive igen, hvis du opdager noget i forbindelse med mit svar.
Kærligst Suna
Suna Cöhoman
Elstedholm