Sofie Kongsted vandt sin klasse til verdensmesterskaberne for junior i Ungarn. I Horsens var det en helt ung Mikkel Kruse Johansen der vandt junior klassen.
Sofie Kongsted vandt med 50,23 point, Camilla Thor Christensen fik en 5 plads med 57,04 point i hendes klasse, hvor også Sara Pedersen kører som fik 80,42 point. Mads Kristiansen fik 75,13 point og en 17 plads i hans klasse. Kilde fra VM er Ole Kristiansen og Dansk Køre Forbuds hjemmeside.
I Horsens var 26 ekvipager til start i dagens dressur, vinder af junior klassen blev Mikkel Kruse Johansen der med sine små Shetlandsponyer kørte en udmærket dressur, lidt mere afskub ville hjælpe gevaldig på pointene. Niels Schelde Petersen vandt klassen for de store 2-spand pony, med Svend Jakobsen som nr. 2. 1-spand pony klassen blev vundet af Carl Bjarne Pedersen og Birgitte Jensen som nr. 2 – begge ponyer er rigtig velgående men desværre ikke helt stabil fortil. Og når de slår fra eller tager hovedet op mister de takten. Måske lidt mere afskub kunne hjælpe. Arnild Arp-Hansen vandt klassen for 1-spand pony for kuske der kører internationale stævner foran Amanda Justesen. De er begge næsten på vej til Østrig hvor de sammen med Niels Schelde Petersen vil repræsentere Danmark ved et pony kørestævne i midten af september. De to Sjællandske piger og kuske scorede de højeste point ved dagens dressur. De har også lidt problem med at være stabil fortil, men når det lykkes for Dem at forme Deres ponyer, giver den øget afskub så høje point at det trækker dem meget op. Faktisk fik de over 70 % begge to.

Søren Høgh, fra MKS. foto Bjarne Johansen.
I klassen 1-spand hest fik Søren Høgh også over 70 %, helt velfortjent, med en ny hest – Oldenborg – der har sin første sæson i år, hvor den får lov at opleve hvad familien kan nå. Indtrykket er, at selv om den var med til DM og nu sit andet landsstævne bliver der passet på, den bliver ikke presset for meget, men får stemningen og det at komme ud, som skal læres og trænes i en ung alder. I klassen var også Danmarksmesteren Henrik Høper, men med en anden hest, end den han vandt DM med, der heller ikke var stabil fortil og som er helt ny i konkurrence sammenhæng. Henrik startede en anden heste uden for konkurrence i program 3, og det slap han rigtigt godt fra, fik den højeste procent: 74 % men der er øvelserne også ret lange og ikke særlig mange, men godt for en ny hest der skal prøve konkurrencebanen.
Sven Erik Ravn SKS, der kørte den bedste dressur, men blev sidst på grund af uheld, foto: Bjarne Johansen.
I 2-spand hest klassen blev det bedste dressurspand sidst, Svend Erik Ravn, fordi den ene hest i parade og rykningen to gange fik krydslinen over hoved, så groom måtte af vognen for at rette det, det giver 15 strafpoint der lægges oven i, når positivpoint er omdannet til strafpoint. Vinder af klassen blev Jens Tang Sørensen med sine to Oldenborg hingste.
Maratonen starter i morgen kl. 10:30, en time senere er de første kuske i forhindringerne der ligger i skoven vest for Dyrskuepladsen i Horsens. Der er gratis adgang både i morgen og på søndag, hvor forhindringskørslen starter kl. 10:00.
Artikel billede: Mikke Kruse Johansen. Fotograf Bjarne Johansen