Hesteklubben Vaarst og Omegn er en lille klub på ca. 50 medlemmer
Hvor gammel er jeres klub og hvor mange medlemmer har i?
Hesteklubben Vaarst og Omegn er en lille klub på ca. 50 medlemmer og klubben er fire år gammel. Vi bor i en lille landsby med et rigtigt godt foreningsliv, og folk er meget aktive i byen.
Hvornår fik du din første hest? Fortæl lidt om oplevelsen.
Jeg var faktisk voksen, da jeg fik min første helt egen hest. Jeg har været så heldig, at jeg har kunnet låne gode heste mens jeg læste på universitetet. Men da jeg var færdig med det, ville jeg gerne have en hoppe af god dressurafstamning. Jeg har været med til at starte Ung i Dansk Varmblod op og derigennem mødte jeg Jane Bech Jensen fra Stutteri Gasbin, der avler dressurheste. Her faldt jeg pladask for et hoppeføl, som jeg bare måtte have. Og sådan startede det hele. Madigans’ Daydream blev min ridehest og nu har hun selv lige fået sit første føl. Et hoppeføl efter De Noir, der ligner sin mor på en prik.
Fortæl om de ting i tilbyder jeres medlemmer
Vi går meget op i, at det er en hesteklub, og ikke en rideklub som sådan. Vi har selvfølgelig undervisning hver uge på forskellige hold, men vi tilbyder vores medlammer mange andre aktiviteter som foredrag og udflugter. Fx har vi i juni måned foredrag ved en naturvejleder om giftige planter. Vi har også haft kursus, hvor man kunne tage trailerkørekort – og alle bestod.
På billederne har vi mønstringskursus. Vi har også haft manderidning – kun for mænd, hvor alle fædre og kærester kunne prøve det selv. For det ser jo så let ud, ikke? Man synes faktisk, at det var rigtigt sjovt. Så det var en stor succes. Og ingen faldt af. J
Medlemmerne har heste som fælles interesse, men vores medlemmer dyrker hestene på mange forskellige måder. Nogle kører med hestene, et par stykker har travheste til væddeløb, og mange rider ture i terræn. Men for at kunne have en god tur i skoven, skal hesten have den nødvendige grunddressur. Og det går vi meget op i. Derfor er der ikke mere end tre heste eller op til fire ponyer på et hold. Det skal være sjovt, men man skal også lære noget på det niveau, man er.
Vi har også ryttere, der rider dressur- og springstævner på C-plan med fine resultater.
I juni har vi indvielse af vores helt nye bane, som skal bruges til ridning og hundeagility. Banen ligger lige ved siden af vores Land og Fritid butik, så her er der mulighed for afholdelse af dyrskuer, stævner og andre spændende ting, som igen ikke kun er for hestefolk, men for hele byen og lokalområdet. Programmet for indvielsen kommer på
www.hesteklubben.com
Vi har set på jeres hjemmeside at i tilbyder forskellige undervisningshold. Blandt andet Dame/tantehold J Hvad er det?
Vores tantehold er rigtigt hyggeligt. Her rider tre voksne damer, som mødes hver uge og rider sammen. De rider ellers mest ture, men de ved, at de skal træne på bane for at få en god og sikker ridetur. Nogle gange har damerne kaffe med og ridningen foregår i det hele taget i en rigtig hyggelig atmosfære.
Her skal jeg også lige sige, at ridehjelm er et krav for alle ryttere. Uanset alder og kunnen.
Har i plads til flere medlemmer?
Heste-forum.dk siger tak til Rikke Carlé.