Tina Lund til start ved Oslo Horse Show
Tina Lund tager turen til Norge for at deltage i Oslo Horse Show 8. – 11. oktober 2009. Den danske springrytter er på startlisten til den femstjernede World Cup-kvalifikation ved stævnet, hvor hun også starter flere andre springklasser. World Cup-klassen afvikles søndag den 11. oktober. Tina Lund har Zamiro, A-Dur R og Winny The Blue D’ive med til Oslo.
Danskere indtager dressurbanerne i Oslo
Jeanette Sund, Pernille Ørum og Michael Søgaard er klar til at indtage dressurbanerne ved Oslo Horse Show, hvor de tre danske ryttere stiller op i trestjernet dressur. Jeanette Sund har Aquino med, Pernille Ørum stiller op på Lumiere, og Michael Søgaard tager Feisal med til Norge. Oslo Horse Show afvikles fra 8. – 11. oktober 2009.
Kilde: Dansk Ride Forbund.
Så kontakt os på kontakt@heste-forum.dk – husk at du skal have rettighederne til artiklen og eventuelle billeder.@