Der er 15 annoncer og 8443 registrerede brugere

Ponyryttere og hingste

Heste-forum.dk har fået lov at vidrebring, Camilla Stormont, fra Myhorze.dk pressekorps, artikel om hvordan det er, at være ponyrytter.
 

Hvordan er det egentligt at være ponyrytter og til dagligt ride en flot og dyr ponyhingst? Det har Myhorze pressekorpsskribent Camilla Stormont  været en tur ude og snakke med 14-årige Rebecca om. De fik en snak om, hvorvidt der var forskel på at ride hingst i forhold til at ride vallakker og hopper. 

Rebecca og Jappe
Rebecca Maria Gertung Faurskov er 14 år gammel, og bor på en gård i Nordsjælland sammen med sin familie. Rebecca rider og træner til dagligt den 17-årige Welsh hingst Stendyssens Jappeloup,  i daglig tale kaldes Jappe. Jappe er kåret i både welsh og pinto foreningen, og bruges ofte i avlen, hvilket dog ikke påvirker deres træning. Jappe er ejet af Charlotte Hansen fra stutteri Stendyssen, men er lånt ud til Rebecca i håb om, at hun kan få stor glæde af ham.

Artiklen:

Ja, hvordan er det egentligt at være ponyrytter og til dagligt ride en flot og dyr ponyhingst? Det har jeg nu været en tur ude og snakke med 14-årige Rebecca om.

Af Camilla Stormont (Myhorze Pressekorps) 

Rebecca og Jappe
Rebecca Maria Gertung Faurskov er 14 år gammel, og bor på en gård i Nordsjælland sammen med sin familie. Rebecca rider og træner til dagligt den 17-årige Welsh hingst Stendyssens Jappeloup,  i daglig tale kaldes Jappe. Jappe er kåret i både welsh og pinto foreningen, og bruges ofte i avlen, dette påvirker dog ikke deres træning. Jappe er ejet af Charlotte Hansen fra stutteri Stendyssen, men er lånt ud til Rebecca i håb om, at hun kan få stor glæde af ham. 

Fra LC til LA

Rebecca har kun haft Jappe i 3 måneder, men de er allerede kommet et godt stykke. Rebecca startede dressur i LC-klasserne, som hende og Jappe sammen klarede til flotte 74 %. Derfor kunne det godt mærkes, at de måske skulle satse lidt højere, og allerede nu er de oppe og starte LA1 sammen. Rebecca får undervisning i spring af Tina Lund og i dressur af Else Olsen.

Det at ride hingst
Jeg spurgte Rebecca, om hun syntes, der var forskel på at ride hingst i forhold til at ride vallakker og hopper:

”Lidt vil jeg nok mene. Man skal være lidt mere opmærksom over for en hingst. Egentlig burde man jo være lige så opmærksom over for en hoppe/vallak, men jeg tror, man automatisk er lidt mere opmærksom, hvis man sidder på ryggen af en hingst.”

 Flere fordele end ulemper 

De gode ting ved at ride hingst skinner dog også klart igennem, en hingst har mere udstråling og ofte mere bæring end hopper og vallakker har. Rebecca mener også klart at en af fordelene ved at ride hingst er, at den er mindre nervøs overfor fremmede ting: 

"Den er ligesom mere kold i sit hoved. Den er ikke så afhængig af andre heste, og jeg syntes heller ikke, den kigger lige så meget som andre heste.” siger Rebecca.

Omverdenen
Jeg snakkede også lidt med Rebecca om, hvordan omverdenen reagerede på, at hun nu red hingst, og det var tydeligt, at ikke alle var lige begejstrede for det:

” Flere af mine rideveninders forældre, var tydeligvis ikke begejstrede for det. De fortalte historier om ponyhingste, der ikke havde været til at styre og om hvor farligt det var for et barn at ride en hingst, og om at det kun er voksne, der kan håndtere dem.”

 Den negative side ved hingste og omverdenen kan også være, at den skal have en meget afskærmet boks, egen fold og andre ting der gør, at det på mange måder fylder mere i hverdagen at have en hingst.

 Forældrene
Jeg havde også en kort snak med Rebeccas forældre for at høre, om de have gjort sig nogle tanker, inden de fik en hingst hjem til deres datter.

 ”Vi blev meget glade, da Rebecca fik tilbudt at låne Jappeloup, og så det som en stor chance for hende, at få lov til at ride så dejlig en pony, ” sagde Rebeccas mor Eva, der selv har haft med heste at gøre i mange år. 

Nye regler i stalden

Selvfølgelig har Rebecca og hendes forældre også haft en snak om nogle nye regler, efter der er kommet en hingst i stalden:

 ”Vi har en aftale om, at Rebecca ikke må lade ham snuse til andre heste, hverken i det daglige eller når vi er ude til stævner.” Selvfølgelig har forældrene gjort sig tanker om, at deres kun 14årige datter pludseligt skulle til at ride en hingst, dog mener både Rebecca og hendes mor også, at man ikke skal tro, at hingste altid er vildere end hopper og vallakker:

 ”Rebecca har udover Jappeloup også sin egen pony Myrebjergets Skywalker, der er en vallak. Han er en meget vågen pony, og ofte sværere at have med i byen end Jappeloup.”

 Her siger jeg tak for besøget med Rebecca og Jappe. Jeg ønsker dem alt godt fremover, og håber at se dem ude på de store konkurrencepladser sammen i fremtiden.

Kilde: Myhorze.dk

 

Se også

Vinderene af billetterne til CSIO i Bernstorffsparken

Så er vores konkurrence slut, og vi kan nu offentliggøre de heldige vindere!
Læs mere

VIND billetter til CSIO stævnet i Bernstorffsparken!

Heste-forum trækker lod om 5 x 2 billetter til CSIO stævnet i Bernstorffsparken. Se længere nede hvordan du deltager!
Læs mere

First Horse Grand Prix i Bernstorffsparken – Danmarks smukkeste internationale stævne

Copyright Heste-forum.dk First Horse Grand Prix, som finder sted i Bernstorffsparken d. 17.-20. maj, nærmer sig.
Læs mere

Spændende nyhed til islænderinteresserede!

Copyright Heste-forum.dk Drømmer du om at lære mere om islandske heste? Har du samtidig lyst til at bruge et år i hyggeligt højskolemiljø midt i Vendsyssel? Så er chancen d...
Læs mere

Hestefysioterapi og –osteopati - (1. del)

Copyright Heste-forum.dk Heste-forum har indledt et spændende samarbejde med Fyns Hestefys - Dorte Ringer, omkring en artikelserie omhandlende hestefysioterapi og -ostepati...
Læs mere

Kom med til gratis talkshows og foredrag i Herning

First Horse A/S og Messecenter Herning inviterer alle til GRATIS talkshows og foredrag under Hest & Rytter-messen i Herning. Mød nogle af Danmarks...
Læs mere
 Se flere artikler 
Har du en god artikel vi skal høre om?

Så kontakt os på kontakt@heste-forum.dk – husk at du skal have rettighederne til artiklen og eventuelle billeder.@